Om mig

Mit liv har ikke været uden bump – faktisk har det til tider været et helvede af smerter, afmagt og frustration.

I 2003 fik jeg diagnosen dissemineret sklerose og blev samtidig fyret. Det væltede alt, hvad jeg kendte. Min krop viste en skrøbelighed, jeg ikke anede, hvordan jeg skulle håndtere.

Året efter fik jeg et alvorligt attak, som lammede mig fra livet og ned i venstre side. Kroppen sagde stop, og jeg måtte sige farvel til mit arbejdsliv som leder og udekørende konsulent. Jeg anede ikke, hvad jeg kunne – eller hvem jeg var, når jeg ikke længere kunne alt det, jeg plejede.

Midt i det kaos opstod et vigtigt spørgsmål:

Hvad kan jeg stadig? Hvad kan jeg bruge mit liv til – på trods af smerterne?

Det blev starten på en ny vej. Jeg begyndte at se på mine kompetencer, min erfaring og min nysgerrighed – og fandt en vej ind i den kommunale verden, hvor jeg siden 2006 har hjulpet mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Det blev et meningsfuldt og berigende arbejde.

Men jeg var jo ikke uddannet, og jeg følte stadig, at livet manglede retning. Derfor begyndte jeg at søge viden og forståelse.

Jeg uddannede mig til coach (ICC) i 2010, med en overbygning som business coach i 2017, og i 2016 blev jeg hypnoseterapeut. De uddannelser blev ikke bare faglige redskaber – de blev min egen personlige udrensning.

Som barn kæmpede jeg med både ordblindhed og sengevædning – og det førte til mange år med mobning. Først som voksen og gennem mine uddannelser forstod jeg, at de mennesker, der mobbede mig, manglede ressourcerne til at handle anderledes. I dag ved jeg, at netop de oplevelser har givet mig min styrke, mit nærvær og min evne til at se bag menneskers facader.

Men rejsen var ikke slut. Efter attakket blev jeg ramt af inkontinens – både urin- og afføringsinkontinens. Det var frygteligt, skamfuldt og dybt tabubelagt. Jeg følte mig fanget i en krop, jeg ikke længere kunne stole på, og det krævede alt mit mod bare at gå ud ad døren.

Selvom akupunkturen allerede havde hjulpet mig på mange områder, blev det også akupunkturen, der til sidst gav mig en form for behandling, som ændrede alt. Den gav mig kontrol, værdighed – og håb – tilbage. Og med det håb kom også et nyt kald: at hjælpe andre, der står i den samme sårbare situation.

Min uddannelse som akupunktør blev derfor et vendepunkt. Det var akupunkturen, der fjernede en stor del af de smerter, sklerosen havde efterladt – og som senere gav mig redskabet til at støtte andre i at genfinde deres styrke og tillid til kroppen.

Men til trods voksede en frustration. For jeg kunne mærke, at jeg ikke fik lov til at bruge alle mine kompetencer. Jeg så, hvordan mennesker sad over for mig – stressede, frustrerede og fyldt med mindreværd – og jeg vidste, at det ikke nytter noget at skrive en ansøgning, før man har genfundet troen på sig selv. Men systemet gav mig ikke lov til at arbejde med det, jeg vidste, der gjorde forskellen.

I 2020 sagde jeg farvel til mit trygge, gode job som konsulent i kommunen – og goddag til mit virke som registreret alternativ behandler. For jeg kunne ikke længere nøjes med at støtte mennesker gennem systemets rammer. Jeg ville hjælpe hele mennesket – også dér, hvor kroppen og sindet taler, før ordene gør.

Når en klient fortæller, at smerterne er væk, at de igen kan sove – eller at de endelig mærker ro i kroppen – så ved jeg, hvorfor jeg gør det her. For jeg ved, hvordan det føles, når kroppen råber, og man ikke kan finde ro.

Jeg arbejder ud fra flere tangenter – hypnose, coaching og akupunktur – og hver klient får sin helt egen kombination.

Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt – måske kan jeg også hjælpe dig til at få livet tilbage.

Glæder mig til at møde dig,

Elise